Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforenings venner.

 

Får du ikke fisket så meget, men gerne fortsat vil have mulighed for at fiske i vores dejlige fiskevand, så er her en oplagt mulighed.

For at blive aktivt medlem af støtteforeningen skal du minimum have været almindeligt medlem af Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforening i 2 år samt være fyldt 65 år.

Passivt medlemskab kan erhverves af alle.

Som aktivt medlem af støtteforeningen har man alene fiskeret i fiskevand lejet af Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforening, og har således ikke fiskeret på Skov og Naturstyrelsens vand, ej heller i Gels Å Sammenslutningens vand. Man oppebærer heller ikke medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Som aktivt medlem af støtteforeningen erhverver man alene et 10 turs kort, der kan anvendes i det pågældende kalenderår og er personligt. Endvidere oppebærer man ret til at fiske på Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforenings premiere og afslutningsarrangement, såfremt sådanne arrangeres.

Man kan til ordinær pris købe dagkort og således  medtage max. 3 gæster pr. klip på 10 turs kortet.

Passive medlemmer har ingen stemmeret på afdelingens generalforsamling.

Kontingent :

Aktive medlemmer af Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforenings venner : 450 kr.

Passive medlemmer af Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforenings venner : 100 kr.

Kontakt kasseren, hvis du ønsker at skifte medlemsstatus.