Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforening.

Love og bestemmelser.

( Se hvilke ændringer der gennem tiden er vedtaget i love og bestemmelser nederst på siden )

§ 1

Foreningens navn er Lihmskov-Bindeballe Lystfiskerforening, og dens hjemsted er formandens adresse.

Foreningens formål er at skaffe medlemmerne adgang til lystfiskeri i ferske vande, især ved Vejle Å, og at ophjælpe fiskebestanden i vande, hvor foreningen har fiskeret.

Foreningen tilslutter sig Danmarks Sportsfiskerforbund, og forbundets love er forpligtende for foreningen og dens medlemmer.

§ 2

Foreningen er en sammenslutning af lystfiskere. 

Som medlem skal fortrinsvis optages personer, der ikke i forvejen er medlem af nogen ferskvandsfiskeriforening.

Bestyrelsen kan ekskludere et medlem ved grove overtrædelser af foreningens eller forbundets love eller ved overtrædelse af fiskerilovgivningen.

Eksklusion samt bestyrelsens afslag på optagelse af et nyt medlem kan indankes for den ordinære generalforsamling, såfremt mindst en trediedel af medlemmerne skriftlig anmoder herom.

Foreningen kan optage passive medlemmer, enten som forretninger, eller som privatpersoner.

§ 3

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der skal afholdes hvert år den sidste torsdag i november.

Dagsorden :

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Kasserens beretning.
  4. Valg af bestyrelse.
  5. Valg af suppleanter.
  6. Valg af bilagskontrollanter ( revisor ).
  7. Fastsættelse af kontingent.
  8. Indkomne forslag.
  9. Eventuelt.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens bestemmelse eller såfremt mindst en trediedel af medlemmerne skriftlig til formanden fremsætter begæring herom.

Generalforsamlingen indvarsles med mindst 14 dages varsel på foreningens hjemmeside, og på mail.

Generalforsamlinger skal fortrinsvis afholdes i de tidligere Randbøl eller Nørup kommuner.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal skriftlig være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Til vedtagelse af forslag kræves simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte.

Forslag til lovændring og forslag til opløsning af foreningen kræver dog, at mindst trefjerdedel af de fremmødte stemmer herfor. I tilfælde af stemmelighed afgør formandens stemme udslaget.

§ 4

Den ordinære generalforsamling vælger en bestyrelse på 5 medlemmer, 2 suppleanter og 2 bilagskontrollanter.

Bestyrelsen leder og repræsenterer foreningen og fordeler forretningerne mellem sig.

Bestyrelsen kan bevillige rejseudgifter/diæter for 2 bestyrelsesmedlemmer til generalforsamlinger, møder og andre arrangementer i foreningens interesse.

§ 5

Kontingent, der ligeledes omfatter forsikring, fastsættes af generalforsamlingen. Kontingent forfalder til betaling den 1 januar og skal være betalt senest den 10 januar. Manglende betaling medfører sletning af medlemslisten. Udover kontingent betaler nye medlemmer et af bestyrelsen fastsat indskud.

Udefrakommende, kan løse dagkort til foreningens fiskevand, på hjemmesiden Fiskekort.dk. Hvis man har et sådant kort må man fiske uden at være i følgeskab med et af vore medlemmer.

Medlemmer og lodsejere kan løse gæstekort som dag- eller årskort (10 turs) til en af bestyrelsen fastsat pris. På årskort må en gæst kun fiske det antal gange, der er angivet på kortet. Maximalt må medtages 3 gæster pr. gang på et årskort. Gæstekort skal udfyldes med kuglepen eller blæk og indeholde dato og navn for såvel gæst som det medlem, kortet er udstedt til. Gæster må kun fiske under ledsagelse af det medlem, til hvem kortet er udstedt. Dette gælder dog ikke for lodsejere. Der skal ligeledes løses fisketegn efter gældende regler.

§ 6

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftlig til formanden senest den 1 november.

Ved udmeldelse eller eksklusion fortabes retten til foreningens midler.

§ 7

Medlemmerne skal optræde hensynsfuldt ved foreningens vande og udvise forsigtighed overfor dyr. Hegn og tilstede arealer må ikke beskadiges og henkastning af affald er forbudt.

Fangsten må ikke sælges. Der må kun hjemtages 5 fisk pr. dag.

Medlemsbevis og statsfisketegn skal altid medbringes og bæres synligt.

Gæstekort kan forblive hos medlemmet, hvis der medtages flere gæster.

Medlemmers børn under 18 år fisker gratis, når de ledsages af medlemmet.

§ 8

Bestyrelsen kan udnævne et medlem, der i en længere periode har ydet en særdeles fortjenstfuld indsats til gavn for foreningen, til æresmedlem.

Æresmedlemmer er fritaget for kontingent, men oppebærer alle rettigheder.

 

Revision november 1983.
§5     Ændring af ordbrug samt årsgæstekort. Sidste rettidige betaling.

Tilføjelse november 1998. 
§5     Fisketegn, samt lodsejere.

Revision november 1998. 
§7     Antal fisk pr. dag.

Revision november 1999.
§4     Revisor ændres til bilagskontrollanter.

Revision februar 2003.
§3     Indsat dagsorden ifølge lovene.
§5     Sidste rettidige indbetalingsdag.

Revision februar 2004.
§7     Synligt medlemsbevis og statsfisketegn.

Revision december 2009.
§3     Der indkaldes til generalforsamling i lokalavisen og på foreningens hjemmeside.
         Der tilføjes, at generalforsamlingen altid er den sidste torsdag i november.
         Der tilføjes et nyt punkt 7 i dagsordenen. Fastsættelse af kontingent.

Revision december 2012.
§3     Der indkaldes til generalforsamling på foreningens hjemmeside og på mail.

Revision januar 2019.
§2     Der ændres til, at der kan sælges passive medlemskaber til forretninger og private.
§5     Der ændres til, at der kan købes dagkort på Fiskekort.dk til vores fiskevand af ikke   
         medlemmer og at man må fiske uden at være i følge med et medlem.

Revision juni 2021.
§2     Der ændres, at et nyt medlem skal anbefales af 2 i bestyrelsen eller lodsejer og at medlemmer fortrinsvis skal være fra tidligere Randbøl, Nørup og Vandel sogne.